Grundlag
DTI Normalår: 2.906 graddage
Timer pr år: timer
Varmt vand pr beboer: kWh
Hus dimensioneret til beboere
Boligareal:
COP faktor:

Beregning
DMI Normalår: 3.175 graddage
Forbrug for beboere
Forbrug

Omregning af rene energibesparelser?
    Antal beboere sættes til 0
    Både under Grundlag og Beregning
Ren energibesparelse?


kW




Din varmepumpe
Elpatron ydelse:

Indtast selv
Ydelser angives ved aktuel fremløbstemperatur
Ydelse ved 2°:
Ydelse ved -7°
(Det bivalente punkt):

Ydelse ved -12°
(Dimensionerings punkt):


Eller indlæs fra regneark




Effekttab
Minutter til afisning


Minutter til varmt vand

Transmissionstab %

Pumpecyklus


Normalår



Økonomi
Elpris: Kr pr kWh

Gaspris: Kr pr m³

Oliepris: Kr pr liter


Bemærk, at informationerne ændres afhængigt af det indtastede beregningsgrundlag.

Energikonsulenter siger, at man normalt sætter effekttab ved afisning af varmepaneler til 10%
og effekttab ved opvarmning af varmt vand til 10% minus den tid det tager at opvarme varmt vand
samt transmissionstab til mellem 2% og 5%.

Effekttab ved afisning af varmepaneler udgør 144 minutter pr døgn svarende til 10,00% (144 * 100 / 1.440).

Effekttab ved opvarmning varmt vand udgør 144 minutter pr døgn svarende til 10,00% (144 * 100 / 1.440).
    Minus den tid, det tager at opvarme varmt vand:
       Et varmtvandsforbrug på 3.740 kWh om året svarer til 10,247 kWh i døgnet (3.740 / 365).
       Med en specificeret effekt på 7,7 kW ved en udetemperatur på 2° skal det tage ca. 80 minutter i døgnet (10,247 / 7,7 * 60), at opvarme varmt vand.
Effekttab ved spildtid ved opvarmning varmt vand udgør således 64 minutter pr døgn (144 - 80) (negative værdier nulstilles) svarende til 4,44% (64 * 100 / 1.440).

Transmissionstab udgør 2,00%.

Effekt- og transmissionstab udgør i alt 16,44% svarende til 1,266 kW (7,7 * 16,44 / 100).
Altså kan den aktuelle varmepumpe kun dække et varmetab på 6,434 kW (7,7 - 1,266).

Kunne en forbruger i hvert fald forledes til at tro.

Sådan hænger det imidlertid ikke sammen, når man beregner varmepumpens maksimale teoretiske ydelse.
Som det ses af ovenstående tabel er det effektive effekt- og transmissionstab væsentligt lavere.
Effektivt effekt- og transmissionstab udgør i alt 1.950 kWh (758,4 + 207,7 + 431,0 + 552,5) svarende til 0,895 kW (1.950 / 2.179,5) eller 6,84% (1.950 * 100 / 28.507).

Og ikke nok med det.
Varmepumpens effekttab på 966 kWh (758,4 + 207,7) dækkes ind af elpatronen og som det ses af Ydelsesoversigten udgør elpatronens tilskud 2.149 kWh.
    Kun hvis elpatronen er utilstrækkelig er der tale om et egentligt effekttab.
Reelt effektivt effekt- og transmissionstab udgør i alt 431 kWh svarende til 0,198 kW (431 / 2.179,5) eller 1,51% (431 * 100 / 28.507).

Så længe elpatronen kan dække effekttabet, er det altså i realiteten fuldstændig irrelevant, at snakke om effekttab på varmepumpen.
Sådan kunne en sælger i hvert fald udlægge det.

MEN, det gælder kun så længe elpatronens tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud på 850 kWh.
Og effekttabet æder meget hurtigt det maksimale tilskud op.

Prøv selv at lave nogle beregninger med og uden effekttab og se, at varmepumpens maksimale ydelse ændres drastisk.

Bemærk, at informationerne ændres afhængigt af det indtastede beregningsgrundlag.

Bemærk, at varmeanlægget, INKLUSIVE elpatron, ifølge danske standarder kun skal sørge for opvarmningen til 17°.
Og det er vel at mærke ved udetemperaturer på MINUS 12° eller derover.
Bliver det koldere end MINUS 12° behøver varmeanlægget, INKLUSIVE elpatron, ikke længere at kunne varme huset op til 17°.

Hvis du gerne vil have 20°, som foreskrevet af Staten, skal differencen dækkes ind af eksternt varmetilskud.
Det eksterne varmetilskud ved norm indetemperaturen på 20° udgør 13.743 kWh (5.057,5 + 8.685,8) svarende til 48,21% (13.743,3 * 100 / 28.506,9) af varmepumpens ydelse, som skal dækkes ind ved varmeafgivelse fra dine øvrige elinstallationer, solindfald samt din egen kropsvarme.

Hvis du slet ikke har så stort et øvrigt elforbrug, er det fordi du har sparet for meget.

Og hvis du gerne vil have 21°, som dit automatiske varmeanlæg er indstillet til, må du lave mere motion i hjemmet.
Så skal du "blot" løbe så hurtigt, at du producerer 2.994 kWh ekstra - altså UDOVER de 13.743 kWh, som du formentlig allerede pruster grundigt over.

Klimaforandringer
På grund af klimaforandringer er der vedtaget et nyt normalår i Danmark gældende fra 1. januar 2016.

Så nu kan du glæde dig over, at din varmepumpe pludselig kan dække et varmetab, der er væsentligt højere end den kunne før 1. januar 2016 - HELT GRATIS.

Dette skyldes, at det nye normalår indeholder VÆSENTLIGT færre gradtimer ved de lave udetemperaturer end det gamle normalår gjorde.
Og dette til trods for, at klimaeksperter mener, at klimaforandringerne ganske vist vil give kortere vintre, men samtidig STRENGERE vintre.

Herunder vises beregninger for det gamle og det nye normalår, så du hurtigt kan sammenligne dem.

DTI reguleret energiforbrug ved en indetemperatur på 17° er 28.507 kWh.

Følgende beregninger er lavet på baggrund af det gamle DMI normalår (1975 - 1989).

Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 17° er 33.564 kWh.
Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 20° er 42.250 kWh.
Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 21° er 45.244 kWh.

Følgende beregninger er lavet på baggrund af det nye DMI normalår (2001 - 2010).

Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 17° er 33.091 kWh.
Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 20° er 41.597 kWh.
Reelt energiforbrug ved en indetemperatur på 21° er 44.572 kWh.

Ikke blot er det reelle energiforbrug ved 21° faldet fra 45.244 kWh til 44.572 kWh,
men varmepumpens maksimale ydelse, som før kunne dække et varmetab på 9,567 kW kan nu dække et varmetab på hele 10,327 kW.
Svarende til, at varmepumpen nu kan dække et energiforbrug på 25.600 kWh mod 24.126 kWh før 1. januar 2016.

Så nu kan du altså glæde dig over, at din varmepumpe pludselig kan dække et varmetab, der er hele 7,94% ((10,327 - 9,567) * 100 / 9,567) højere end den kunne før 1. januar 2016 - HELT GRATIS.

Så, hvis det før 1. januar 2016 var umuligt, at få erklæret en varmepumpe underdimensioneret, så er det nu ren utopi.

Prøv selv at beregne varmepumpens maksimale ydelse for både det gamle og det nye normalår, f.eks. med de anbefalede effekttab og transmissionstab.

Husets størrelse
Hvis klimaforandringerne ikke har hjulpet helt så meget, som du har behov for, så kan du overveje at lave en lille tilbygning.

VarmePumpeOrdningens beregningsmetode er nemlig så viseligt indrettet, at varmepumpens maksimale ydelse bliver større og større jo større huset er.

Prøv selv at beregne varmepumpens maksimale ydelse med forskellige boligarealer.


Når man skal sammenligne en varmepumpe med et varmetab er det slet ikke kW (kiloWatt), der skal sammenlignes.

Et varmetab opgøres i kW ved en norm udetemperatur på MINUS 12° og en norm indetemperatur på PLUS 20° - altså ved en temperaturforskel på 32°.
En varmepumpes ydelse specificeres i kW ved en udetemperatur på 2° og en fremløbstemperatur på 35°.

Men det er IKKE denne specificerede ydelse i kW, der skal sammenlignes med varmetabet i kW.
Når Retten skal afgøre om varmepumpen er underdimensioneret er det noget helt andet Retten kigger på.
Så skal varmepumpen blot lige kunne producere den mængde energi, der skal til for at dække energiforbruget under de aktuelle klimaforhold.

Fællesnævneren for varmepumpe og varmetab er energi i kWh (kiloWatt timer).
(IKKE at forveksle med elforbrug i kWh).

Varmetabet omregnes til energiforbrug i kWh under de aktuelle klimaforhold.
Ud fra effekttabellen beregnes varmepumpens ydelse i kWh under de aktuelle klimaforhold.
Hvis varmepumpen, under de aktuelle klimaforhold, kan producere den mængde energi i kWh, der skal til for at dække energiforbruget i kWh, anses den for at være korrekt dimensioneret.

Også selv om det kun lige er med nød og næppe.


Teknisk set kan varmepumpen altså klare et varmetab, der er væsentligt større end den specificerede ydelse.
Selv om man, ved dimensioneringen af varmepumpen, skæver til den specificerede ydelse, så er det varmepumpens absolut maksimale ydelse, der anvendes, når Retten skal vurdere om varmepumpen er underdimensioneret.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at begrebet varmebehov har sneget sig ind.
Ved omregningen af varmetab til energiforbrug bruges graddagebegrebet.
Graddage er i Danmark beregnet ved en basistemperatur på 17° - altså 3° lavere end den indetemperatur, som varmetabet er beregnet ved.
Altså kan varmepumpen faktisk kun klare opvarmningen til 17° - de sidste 3° forventes opvarmet med spildvarme fra elektriske installationer, solindfald samt kropsvarme.

Og faktisk har Dansk Teknologisk Institut (DTI) justeret antallet af graddage ned til 2.906 i normalåret mod de 3.175 graddage i normalåret som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har beregnet.
Det er antallet af graddage fra Dansk Teknologisk Institut (DTI), der regnes med, når Retten skal vurdere om varmepumpen er underdimensioneret.
Så varmepumpen behøver ikke engang at kunne levere al den energi, der skal til for at varme op til 17°.

Da du sikkert har sparet på elforbruget til øvrige elektriske installationer er det måske ikke så meget tilskudsvarme du får fra disse.
Så må du håbe solen skinner midt om natten i de kolde vinternætter.
Ellers må du løbe dig til varmen.
Og husk - hvis du vil spare mere på øvrigt elforbrug, så skal tilskudsvarmen indvindes ved at øge tilskudsvarmen fra kropsvarme - altså ekstra løbeture eller lignende.

Bemærkede du, at indetemperaturen kun er 20°?
Så hvis du gerne vil have 21° eller lidt mere, som dit automatiske varmeanlæg er indstillet til, så må du løbe en ekstra tur eller invitere gæster, der kan supplere med lidt kropsvarme.

Så længe der ikke er for koldt, kan varmepumpen godt klare at varme de ekstra 3-4° op, så du slipper for løbeturen rundt i huset.
Men energiforbruget er altså beregnet ud fra, at varmeanlægget kun varmer huset op til 17° og at de øvrige installationer og du selv varmer huset op med de sidste 3°.
Så hvis du formaster dig til at varme op til 21°, så stiger energiforbruget og dermed også elregningen drastisk.

Det er måske også værd at bemærke, at varmepumpen - inklusive elpatron - kun lige skal kunne klare opvarmningen til en indetemperatur på 17° ved en udetemperatur på MINUS 12°.
Så hvis varmepumpen er dimensioneret lige på grænsen, så må du løbe endnu hurtigere, når udetemperaturen kommer ned på MINUS 20°.


Det bivalente punkt og varmepumpens økonomi
I Danmark er det bivalente punkt fastsat til -7°.
I Danmark skal en varmepumpe kunne dække varmetabet ved det bivalente punkt UDEN brug af elpatron.

Det bivalente punkt er helt afgørende for, om varmepumpens drift er rentabel.
Sagt med andre ord - jo lavere udetemperaturer varmepumpen kan klare uden varmetilskud fra elpatronen - jo bedre økonomi.

Det bivalente punkt er balancepunktet for, hvornår varmepumpens økonomi går fra at være god til at være dårlig.
Altså - hvis varmepumpens elpatron skal bruges ved en udetemperatur på -7° eller derover, så bliver økonomien dårlig.