Energiberegning

Spørgsmålet var

Den korte version

Kan en luft til vand varmepumpe med en designet effekt på 1,856 kW dække et varmetab på 17,822 kW?

Den lange version

Kan et VVS firma i Danmark levere en luft til vand varmepumpe med en specificeret effekt på 7,7 kW ved den aktuelle fremløbstemperatur og med en indbygget supplerende elpatron med en effekt på 3 kW samt en indbygget pumpecyklus, der er designet til at virke ved en effekt i området fra 1,856 kW til 3,523 kW, som helårsopvarmning og til fuld og hel erstatning for et, af samme VVS firma leveret, kondenserende gasfyr med en effekt på 21 kW samt en nedlagt pejs, i et hus fra 1948 med 4 radiatorer og et gammelt gulvvarmesystem, der kræver en høj fremløbstemperatur og med et dokumenteret, og til VVS firmaet oplyst, varmetab på 20,122 kW, når der var aftalt en energibesparelse på 2,3 kW ved loftsisolering og så stadig slippe godt fra det i det danske retssystem?

Svaret er JA

Hvordan er det lavet?, som Lasse Rimmer ville udtrykke det

Det skarpe øje bemærker straks, at kWh ikke stemmer helt
Dette skyldes afrundinger ved omregning fra kW

Ud fra det oplyste gasforbrug på 2.800 m3 er husets varmetab 20,122 kW (46.665 kWh).

Det oplyste gasforbrug på 2.800 m3 for 1 beboer i huset på 170 m2 i afregningsåret 2006 / 2007 svarer til et varmetab på 20,122 kW i huset med 4 beboere, som huset er designet til, i DTI normalåret på 2.906 graddage, når energiforbruget til opvarmning af varmt vand er 935 kWh pr beboer.

Der var aftalt en loftsisolering, der giver en energibesparelse på 2,3 kW (5.013 kWh).

Så varmetabet er kun 17,822 kW (41.653 kWh).

Syns- og skønsmanden har beregnet loftsisoleringen til en energibesparelse på 2,3 kW.

Kan en varmepumpe med en designet specificeret ydelse på 1,856 kW virkelig dække dette varmetab?

Jeg købte en varmepumpe med pumpecyklus, der væsentligt nedsætter slitagen på kompressoren, der er varmepumpens eneste sliddel, fordi sælgeren forklarede, at varmepumpen med denne pumpecyklus ville have dobbelt så lang levetid.
Med pumpecyklus slået til gennemtvinges brug af elpatronen allerede ved en specificeret ydelse på 1,856 kW.
Altså er varmepumpens designede ydelse med pumpecyklus på 1,856 kW.

JA - siger syns- og skønsmanden

Forklaring følger

Først formindskes varmetabet efter alle kunstens regler

Syns- og skønsmanden omregner et gasforbrug på 2.800 m3 i kalenderåret 2008 til varmetab på 18 kW.

Så det oprindelige varmetab er altså "kun" 18 kW (42.040 kWh).
Varmetabet blev altså nedsat med 2,122 kW (svarende til en energibesparelse på 4.625 kWh) på baggrund af et vildledende spørgsmål fra VVS firmaets advokat.

VVS firmaets advokat spørger syns- og skønsmanden, hvad et gasforbrug på 2.800 m3 i kalenderåret 2008 svarer til i varmetab.
Kalenderåret 2008 var året EFTER, at jeg købte varmepumpen og da brugte jeg i sagens natur slet ikke gas.
Jeg protesterede gennem min advokat voldsomt over spørgsmålet, da det var vildledende idet jeg købte varmepumpen i foråret 2007 og oplyste gasforbruget på 2.800 m3 for afregningsåret 2006 / 2007.
VVS firmaets advokat fik alligevel af Byrettens dommer lov til at stille spørgsmålet.
Jeg insisterede gennem min advokat på at spørge syns- og skønsmanden, hvad et gasforbrug på 2.800 m3 i afregningsåret 2006 / 2007 svarer til i varmetab.
Mit spørgsmål blev afvist af Byrettens dommer på opfordring af VVS firmaets advokat.

Jeg ved ikke, hvordan syns- og skønsmanden er nået frem til 18 kW, da det faktisk kun giver 17,112 kW ved omregning med det faktiske grundlag på 1 aktuel beboer i huset på 170 m2, som er designet til 4 beboere og med DTI normalåret på 2.906 graddage samt et energiforbrug til opvarmning af varmt vand på 935 kWh pr beboer.

Den aftalte loftsisolering, der giver en energibesparelse på 2,3 kW (5.013 kWh) skal naturligvis fratrækkes.

Så varmetabet er "kun" 15,7 kW (37.028 kWh).

Syns- og skønsmanden har beregnet loftsisoleringen til en energibesparelse på 2,3 kW.

Kunden har købt et Genvex anlæg, der giver en energibesparelse på 0,803 kW (1.750 kWh).

Så varmetabet er "kun" 14,897 kW (35.277 kWh).

Syns- og skønsmanden har beregnet energibesparelsen ved Genvex anlægget til 1.750 kWh.
Det svarer til hele 35% (1.750 * 100 / 5.013) af den meget effektive loftsisolering.
Lidt underligt, at Genvex ikke reklamerer med en så effektiv energibesparelse ved deres anlæg.
Måske fordi flere energikonsulenter mener, at denne energibesparelse er yderst teoretisk.

Så kan varmetabet da heller ikke komme længere ned.

Men så hiver VVS firmaets advokat en kanin op af hatten - et smuthul i købeloven - § 2 stk. 2.

Et smuthul i købeloven - købelovens § 2 stk. 2 - giver VVS firmaet mulighed for, at påberåbe sig en såkaldt udbedringsret, der giver ret til at indregne energibesparelser for helt op til 35% af købsprisen.

Jeg havde under gennemgangen af huset udførligt forklaret, at den inderste hulmur IKKE var isoleret på grund af risiko for råd og svamp i den gamle ydermur.

Min advokat havde forsikret mig om, at man som forbruger IKKE kunne pålægges at udføre ekstraordinære og IKKE aftalte isoleringsarbejder.
"Det er VVS firmaet, der som den professionelle part, har det fulde ansvar for dimensioneringen af varmepumpen og dermed også for at beregne husets varmetab."
"Læs - VVS firmaet kan hverken undskylde sig fra eller lyve sig fra sit ansvar"

Men et smuthul i købeloven - købelovens § 2 stk. 2 - giver VVS firmaet mulighed for, at påberåbe sig en såkaldt udbedringsret, der giver ret til at indregne energibesparelser for helt op til 35% af købsprisen, hvis VVS firmaet ikke er blevet informeret korrekt om husets isoleringstilstand.
Vel at mærke isoleringsarbejder som kunden SELV skal betale.
Lidt underligt at kalde det udbedringsret, når kunden selv skal betale for denne.

Jeg var overbevist om, at Retten ville vælge at tro på min forklaring.
Jeg havde jo ikke noget motiv for at lyve om hulmurens tilstand ved købet af varmepumpen.
Derimod havde VVS firmaet jo al mulig grund til at lyve om, at de ikke var blevet oplyst om, at den inderste hulmur ikke var isoleret.

MEN - Retten valgte at tro på VVS mandens forklaring og tilkendte ham ret til at forlange hulmuren isoleret.

A tjøt godt nok a te at mour'n var nøj tyk - sagde VVS manden.
Så a trod' godt nok a te at hulmour'n var isolird.
Å a tænkt æ' lie over å spø'r.

Hulmursisoleringen giver en energibesparelse på 0,430 kW (938 kWh).

Så varmetabet er "kun" 14,467 kW (34.340 kWh).

Hvordan fandt VVS firmaet i øvrigt ud af, at den inderste hulmur ikke var isoleret?

Størrelsen af energibesparelsen ved hulmursisolering fremgår IKKE af syns- og skønserklæringerne.
Først under sin afhjemling i Landsretten oplyser syns- og skønsmanden energibesparelsen som en investering på 15.000 kr. eksklusive moms og med en simpel tilbagebetalingstid på 30 til 35 år, der ved en rente på 4% og en skatteprocent på 29,6% giver en reel tilbagebetalingstid på over 85 år.

Ovennævnte hulmursisolering beløber sig ikke til 35% af købsprisen.
Kunden havde også fået etableret gulvvarme i opholdsstuen, som ligger over kælderen.

Så syns- og skønsmanden mente, at der også var plads til en kælderdæksisolering og medregnede denne, selvom ingen af parterne havde bedt om dette.

Kælderdæksisoleringen giver en energibesparelse på 0,229 kW (500 kWh).

Så varmetabet er "kun" 14,238 kW (33.841 kWh).

Det var selvsamme VVS firma, der installerede gulvvarmen.
De var derfor fuldt bekendt med kælderdækkets isoleringstilstand.
Der var IKKE aftalt nogen kælderdæksisolering.
Altså kan de ikke, med henvisning til manglende information fra købers side, påberåbe sig udbedringsret omkring kælderdæksisoleringen.
Alligevel har syns- og skønsmanden sneget kælderdæksisoleringen ind i syns- og skønserklæringen.
Dette gjorde han med udtrykket "tages der højde for det ekstra varmeforbrug fra kælderdæk ilagt varmeslanger".

Størrelsen af energibesparelsen ved kælderdæksisolering fremgår IKKE af syns- og skønserklæringerne.
Først under sin afhjemling i Landsretten oplyser syns- og skønsmanden energibesparelsen som en investering på 8.000 kr. eksklusive moms og med en simpel tilbagebetalingstid på 30 til 35 år, der ved en rente på 4% og en skatteprocent på 29,6% giver en reel tilbagebetalingstid på over 85 år.

Der er stadig et godt stykke ned til varmepumpens designede ydelse på 1,856 kW (6.855 kWh).

Så pumpes varmepumpens effekt op efter alle kunstens regler

VVS firmaets advokat overbeviser en dommer hos Landsretten, at jeg skal forbydes at stille spørgsmål omkring pumpecyklus.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 6,875 kW (17.794 kWh).

Varmepumpens pumpecyklus kan slås fra.
VVS firmaets advokat forklarer en dommer hos Landsretten, at man ikke skal tage pumpecyklus i betragtning, da varmepumpen jo kan køre uden pumpecyklus.
Ganske vist slides varmepumpens kompressor hurtigere og halverer dermed varmepumpens levetid.
Men dommeren godtager VVS firmaets advokats forklaring og forbyder mig at stille spørgsmål omkring pumpecyklus.

Energitjenesten har oplyst følgende 3 kriterier for dimensionering af en varmepumpe:
  • Varmepumpen skal kunne dække 100% af det dimensionerende varmetab MED brug af elpatron
  • Varmepumpen skal kunne dække 80% af det dimensionerende varmetab UDEN brug af elpatron
  • Varmepumpen skal kunne dække 100% af varmetabet ved det bivalente punkt UDEN brug af elpatron
I den første syns- og skønserklæring erklærer syns- og skønsmanden, at der skal en varmepumpe på 15 kW til for at dække et varmetab på ca. 13 kW.
Dette stemmer overens med ovenstående kriterier, hvilket kan ses, hvis man med udgangspunkt i den leverede varmepumpes effektoversigt ganger kompressorens ydelse op forholdsmæssigt, så den svarer til en 15 kW varmepumpe.
Så vil en 15 kW varmepumpe "kun" være 0,83% underdimensioneret til et varmetab på 13 kW.

Som det ses i rubrikken Dimensionering i Energiberegneren kan varmepumpen dække et varmetab på 6,875 kW (17.794 kWh).

Det er stadig ikke nok til at dække varmetabet på 14,238 kW (33.841 kWh).

Så hiver VVS firmaets advokat endnu en kanin op af hatten og spørger syns- og skønsmanden om ikke han vil acceptere, at VarmePumpeOrdningen er de facto standard på området.

Syns- og skønsmanden svarer - Ja - VarmePumpeOrdningen er de facto standard.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 8,5 kW (21.335 kWh).

Ifølge VarmePumpeOrdningen findes der kun ét kriterie for dimensionering af varmepumper.
  • Varmepumpen skal kunne dække 100% af det dimensionerende varmetab MED brug af elpatron
VarmePumpeOrdningen er udviklet og administreret af DTI i samarbejde med varmepumpefabrikanterne.
Syns- og skønsmanden er udpeget af DTI.
Så det er lidt underligt, at syns- og skønsmanden ikke kendte til VarmePumpeOrdningen da han i første syns- og skønserklæring erklærede sig enig i Energitjenestens kriterier.
Importøren, der var med som konsulent for VVS firmaet ved salget, er selv medlem af varmepumpefabrikanterne, som i samarbejde med DTI har udviklet VarmePumpeOrdningen.
(Hvem tænkte "Det er da at sætte ræven til at vogte gæs"?).

Som det ses i rubrikken Dimensionering i Energiberegneren kan varmepumpen dække et varmetab på 8,5 kW (21.335 kWh), når det kun kræves, at varmepumpen INKLUSIVE elpatron skal kunne dække varmetabet ved minus 12°.

Det er stadig ikke nok til at dække varmetabet på 14,238 kW (33.841 kWh).

Så hiver VVS firmaets advokat endnu en kanin op af hatten og gør opmærksom på, at selvom elpatronen er solgt som en 3 kW elpatron, så kan den faktisk tilsluttes elnettet, så den kan yde helt op til 8,8 kW.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 14,3 kW (33.976 kWh).

Sådan da.
Der skal tages dog hensyn til, at elpatronens tilskud ikke må overstige 850 kWh.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 9,567 kW (24.126 kWh).

Jamen, så er det jo kun en avanceret dypkoger kunden får, da elpatronen jo faktisk er større en selve varmepumpen.

Joh - men der er faktisk også en begrænsning på, hvor stort et tilskud elpatronen må yde.
Elpatronens tilskud må ikke overstige 750 kWh for et hus på 150 m2, hvilket svarer til et tilskud på 850 kWh for et hus på 170 m2.

Som det ses i rubrikken Maksimal Teoretisk Ydelse i Energiberegneren kan varmepumpen dække et varmetab på 9,567 kW (24.126 kWh), når tilskuddet fra elpatronen ikke må overstige 850 kWh.

Dette er under forudsætning af, at der regnes med normale standarder for effekttab og transmissionstab.

Branchen regner, ifølge Energitjenesten, normalt med følgende effekt- og transmissionstab:

Effekttab ved afisning af varmepaneler sættes til 10%.
Effekttab ved opvarmning af varmt brugsvand sættes til 10% minus den tid det teoretisk tager, at opvarme varmt vand.
Transmissionstab sættes til 2%.

Det er stadig ikke nok til at dække varmetabet på 14,238 kW (33.841 kWh).

Så gør VVS firmaets advokat opmærksom på, at kunden selv har opgjort effekttabet ved afisning af varmepaneler til 7,5% mod de 10%, som branchen normalt arbejder med og kunden har ikke selv regnet med transmissionstab.

Altså:
Effekttab ved afisning af varmepaneler sættes til 7,5%.
Effekttab ved opvarmning af varmt brugsvand sættes til 10% minus den tid det teoretisk tager, at opvarme varmt vand.
Transmissionstab medregnes IKKE.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 9,998 kW (24.600 kWh).

Det er stadig ikke nok til at dække varmetabet på 14,238 kW (33.841 kWh).

OK, men når vi flytter huset til Strasbourg, som ligger på højde med Paris, så kan varmepumpen måske klare varmetabet.

Herefter kan varmepumpen dække et varmetab på 11,626 kW (24.254 kWh i Strasbourg).

Jamen hallo, det kan man da ikke - manden bor jo i Danmark.
Jo, det kan man godt, for danske klimaforhold svarer næsten til klimaforholdene i Strasbourg.
Dette fastslår DTI helt i rapporten,
"Slutrapport - Gennemgang af kommende beregningsmetode for varmepumper i Be10 20.03.2015" fra marts 2015 (Se nederst side 23) med henvisning til
"teknisk rapport - Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825" fra december 2011 (Se side 3 under figur 3).
Citat - "Da den danske temperaturfordeling ligger meget op ad denne, vil Average temperaturprofilen således være repræsentativ for danske forhold".

Var der nogen, der sagde kreativ bogføring?

Og forresten - jeg købte varmepumpen i 2007, og man kan jo ikke henvise til rapporter, der er lavet efter købstidspunktet - eller kan man?
Det kan jo være, at der i 2007 var nogle andre rapporter man kunne henvise til.

Som det ses i rubrikken Maksimal Teoretisk Ydelse i Energiberegneren kan varmepumpen dække et varmetab i Strasbourg på 11,626 kW (24.254 kWh).
Som det ses i rubrikken Maksimal Teoretisk Ydelse i Energiberegneren svarer dette varmetab under de klimaforhold, der var gældende i Danmark i 2007 til et energiforbrug på 28.148 kWh.

Nå (skumme, skumme)
- men det er altså stadig langt fra nok til at dække varmetabet på 14,238 kW (33.841 kWh).

Så udlignes forskellen efter alle kunstens regler

OK, hvis vi tager udgangspunkt i de 11,626 kW og de samlede energibesparelser på 3,762 kW, så må det oprindelige varmetab altså ikke være større end 15,388 kW.

Syns- og skønsmanden laver en gennemgang af huset og finder frem til, at husets oprindelige varmetab er 15,3 kW (36.156 kWh).

Altså en nedsættelse af varmetabet på 2,7 kW fra de 18 kW, som syns- og skønsmanden selv har omregnet det oplyste gasforbrug på 2.800 m3 til.

Eller en nedsættelse af varmetabet på 4,822 kW fra de 20,122 kW, som det oplyste gasforbrug på 2.800 m3 retteligen skulle være omregnet til.

Så varmetabet er "kun" 11,538 kW (27.957 kWh).

De 15,3 kW (36.156 kWh) minus de samlede energibesparelser på 3,762 kW (8.199 kWh) giver et varmetab på 11,538 kW (27.957 kWh).

En energikonsulent fra Energitjenesten har gennemgået huset og nået frem til et varmetab på 17,8 kW.

Det bemærkes, at beregning af varmetab for et hus er helt eksakt videnskab.
Det skal forstås sådan, at varmetabet kun er afhængig af de materialer, som husets klimaskærm består af samt arealet og tykkelsen af disse materialer.
Hvis 2 energikonsulenter uafhængigt af hinanden vurderer disse materialer ens og med ens areal og tykkelse, så når de også frem til eksakt det samme varmetab.

Så jeg står ret uforstående overfor, hvordan syns- og skønsmanden kan nå frem til et varmetab, der er godt 14% lavere end det varmetab, som energikonsulenten fra Energitjenesten når frem til.

Men det må jeg jo bare æde, da man i RETSSTATEN Danmark IKKE kan forlange, at få specificeret dokumentation for syns- og skønsmandens konklusioner.

Jamen, så er alle jo tilfredse (måske lige undtagen kunden, der har siddet og frosset i sit eget hjem i 4 kolde vintre).

Varmepumpen kan i Strasbourg dække et varmetab på 11,626 kW (24.254 kWh).

Varmetabet i Danmark er "kun" 11,538 kW (27.957 kWh).

Altså er varmepumpen overdimensioneret med hele 0,088 kW (192 kWh) efter fuldstændig UDOKUMENTERET at have nedsat det oprindelige varmetab med i alt 4,822 kW (10.510 kWh) samt efter at have flyttet kundens hus fra Hobro i Danmark til Strasbourg, der ligger på højde med Paris i Frankrig, med den følgevirkning, at varmepumpen bliver boostet med 3.548 kWh.

(Jamen, energiforbruget er 27.957 kWh under de klimaforhold, der var gældende i Danmark i 2007 og varmepumpen kan under Strasbourgs klimaforhold kun levere 24.254 kWh).

(Ja, det er fordi varmetabet på 11,538 kW skal omregnes til energiforbrug under Strasbourgs klimaforhold og så er energiforbruget lavere (Kan ikke beregnes med Energiberegneren endnu)).

Hermed kan varmepumpen erklæres som korrekt dimensioneret.

Synes du dette lyder lidt for fantasifuldt?

Jamen, så køb da blot en varmepumpe i håbet om, at du ikke får leveret en underdimensioneret en af slagsen og følg regeringens erklærede mål om, at skifte samtlige olie- og gasfyr ud med varmepumper inden år 2035.

Eller læs her lidt mere om, hvor galt det kan gå »

Synes du som ekspert på området, at jeg er helt galt afmarcheret?
Jamen, så kom dog ud af busken og dokumentér, hvor jeg har regnet galt.

Føler du dig, som uheldig varmepumpeejer, også bedraget?
Så regn din sag efter med Energiberegneren.
Du er også velkommen til at kontakte mig via mail adressen under Kontakt

© 2024 - Energiberegning